Principper for kost, mad og måltider på Østerbro Lilleskole

Børnenes grundlæggende daglige kost er et forældreansvar, og skolens tilbud skal ses som et supplement hertil. Det betyder, at skolen forventer, at børnene har spist morgenmad, inden de møder i skolen, og at de har madpakker med.

Mål:

  1. Skolen har en klar holdning til kostens betydning for et barns indlæring og trivsel. Holdningen skal 
    kommunikeres til og diskuteres blandt elever, lærere, pædagoger og forældre. 
  2. Skolens fysiske og sociale rammer skal gerne invitere til, at eleverne får spist deres mad, og at de oplever 
    måltidet som et naturligt, værdifuldt samlingspunkt.
  3. Skolen sikrer et højt kvalitetsniveau af den mad og drikke der tilbydes i SFO’en. Skolen vælger økologiske 
    varer, når det er muligt.
  4. Til hverdag spiser eleverne ikke slik eller kage på skolen, og sodavand er ikke tilladt. I forbindelse med f.eks. 
    fødselsdage, fredagshygge, mærkedage, koloni og overnatning kan de enkelte team af voksne i skolen eller 
    SFO’en dispensere fra dette.
  5. Skolen har en synlig kostpolitik, der ligger i direkte forlængelse af retningslinier for sund kost, udarbejdet af
    Ministeriet for Fødevarer Landbrug og Fiskeri, se: http://www.altomkost.dk/Forside.htm
Handleplan
 
Hvad tilbydes på skolen (eftermiddag SFO):
  •  frisk frugt og grønt.
  •  hovedsageligt groft brød.
  •  evt. varm ret med vægt på kvalitet og sundhed og økologi.

Skolens personale:

  •  Emnet kost tages op til debat for at få en fælles holdning.
  •  I skolens køkken og SFO skal den sunde mad prioriteres højt.
  •  Personalet på de forskellige årgange skal diskutere, hvordan man får spisestunder til at forløbe så roligt og hyggeligt som muligt.
  •  Personalet går forrest og viser et godt eksempel.

Forældre:

  •  Punkt på forældremøder (f.eks. drøfte idéer og alternativer til kageordning eller fejring af fødselsdage)
  •  Skole/SFO/klub tager om nødvendigt emnet op til forældresamtaler.

Fysiske rammer:

  • I Yngstegrupe (YG) og mellemgruppen(MG) spiser eleverne deres frokost sammen med en lærer. I ældstegruppen(ÆG)spiser eleverne hovedsagligt med lærer. Det er ikke tilladt, for eleverne, at forlade skolen i frikvartererne, med mindre de har særlig tilladelse.
  • Der er køleskabe til alle klasser.

Eleverne:

• Elevrådet inddrages i forbindelse med kost generelt.

Fastholdelse og udvikling af ”Principper for kost, mad og måltider på Østerbro Lilleskole”:

  •  Denne kostpolitik skal være tilgængelig på skolens hjemmeside samt på SkoleIntra.
  •  Kostpolitikken skal jævnligt tages op på afdelingsmøder eller andre relevante fora.
  •  Kostpolitikken skal evalueres én gang årligt.
  •  skolen har en tovholder på kostpolitikken.

 

Personalets holdning til sund skole og fritid på Østerbro Lilleskole

I skolens målsætning står, at vi er en grøn skole. Altså en skole med en miljøvenlig og sund hold­ning til os selv, vores omgivelser, til det vi gør og det vi indtager.


Vi er på ØBS enige om, at den mad børnene dagligt bliver tilbudt i SFO, i hjemkundskab, på koloni og lejrskole, etc., skal være sund og fornuftig. Slik og søde sager hører som udgangspunkt ikke til i hverdagen, hverken i skolen eller i SFO eller klubben. Men ingen regler uden undtagelser.

På skolen har vi i løbet af året mange aktiviteter, hvor det at indtage noget spiseligt sammen er en del af aktiviteten. Det kan for eksempel være æbleskiver i løbet af december, eller en kage bagt sammen med børnene, som en pædagogisk aktivitet.

En overset holdningsgruppe i dette oplæg er børnene. De skal naturligvis med på banen og øve ind­flydelse der hvor tingene er til diskussion. Og de skal også udfordre os på det som ikke er til diskus­sion. De skal vide, at vi voksne (forældre og personale) har truffet nogle valg på deres vegne, fordi vi har ansvaret for deres fysiske og psykiske trivsel. Men at vi, hvad enten det ændrer ved no­get eller ej, gerne vil snakke med dem og høre på hvad de har at sige.

 

Madkundskab/PM:

I hjemkundskab får børnene viden om god og dårlig ernæring og der købes og tilberedes så vidt muligt økologisk mad. Et tema kunne eksempelvis være madpakker, som kan være meget forskel­lige sundheds- og ernæringsmæssigt.


Klassens time/SOL:

Klassens time er en social hyggestund, hvor vi hovedsageligt bruger tiden på at snakke om, hvordan vi har det med hinanden. Her er der tradition for, at børnene på skift har kage eller frugt med. Ud­over at det selvfølgelig er hyggeligt, har det også en stor personlig betydning for børnene at være den som har noget med til klassen. Det udløser glæde og stolthed, at servere det ens forældre ­og måske én selv ­ har lavet, for at bidrage til hygge i klassen.

Te og frugt i SFOen og klubben:

Om eftermiddagen får børnene lidt at spise. Det er ikke noget rigtigt måltid, det har vi desværre hverken økonomi eller personaleressourcer til, ­men det der svarer til en håndmad og lidt skåret frugt til. Nogle gange laver vi varm mad og børnene deltager gerne i arbejdet ved køkkenbordet. I den mørke og kolde tid på skolen, runder vi gerne dagen af med film og en kop te. Her får børnene nogle kiks eller knækbrød eller rester fra te og frugt, hvis der er noget tilbage.
 

Traditioner: 

Vi har i SFOen og i klubben blandt andet en tradition for at trille påskeæg på loftet. Denne tradition har en vig­tig pædagogisk funktion, fordi den er bygget op omkring samarbejdet og rollefordelingen mellem de store og de små. De små triller æggene og de store holder styr på at det går rigtigt til. Man kunne selvfølgelig skifte påskeæggene ud med vindruer eller andet der kan trille, men det ville sandsynligvis blive en noget trist og meget smattet affære, så denne tradition ­ slik eller ej ­ ønsker vi ikke at give afkald på!

Der er muligvis andre lignende søde traditioner, som vi også mener vejer tungere pædagogisk set, end det sukker det kan gøres op i.

Overnatning: 
Børnene får selvfølgelig dessert, men de store mængder slik der uddeles erstattes af smukke frugt­fade og mindre mængder slik og chips som til gengæld skal være økologisk.

Ture: 
Når børnene er på tur med klassen i skoletiden, har de nogle gange selv penge med. Vi accepterer at de køber noget frugt eller en is, men slik eller pomfritter i stedet for madpakke til frokost, synes vi ikke er i orden.
I SFO¹en tager vi i skøjtehallen en gang om ugen i vinterhalvåret. Efter turen på isen plejede vi, at gå en tur til bageren, hvor børnene kunne vælge et eller andet. Disse valg er ofte endt i halve franskbrød og basser. Børnene elsker det selvfølgelig, men det er nok ikke den form for brændstof,
som de kære små har brug for efter en time på isen. Så turen til bageren bliver konverteret til en tur hos grønthandleren i stedet. Vi gemmer mad i SFO’en fra te og frugt, til de børn som er på tur.

 

Koloni og lejrskole:
Ingen slik med hjemmefra til busturen. Vi oplever at fænomenet køresyge, bliver kraftigt reduceret, når der ikke gnaskes så mange søde- og farvestoffer. Vi sørger for vand og lidt frugt og kiks i stedet for. På koloni og lejrskole har vi fravalgt sukkerholdigt morgenmad, og vi priorite­rer, så vidt det er muligt, at servere økologiske morgenmadsprodukter. Børnene behøver ikke at modtage slik i po­sten. Vi sørger for, at der er noget at hygge sig med om aftenen. De forældre, som alligevel sender søde sager til deres poder, skal vide, at det ender i den fælles slikpulje. Den sidste aften vi er af sted, er en festaften og her har vi altid indtaget rigeligt af chips og slik. Sådan synes vi også, at det skal være, det er jo fest. Men vi kunne sagtens, sammen med børnene, se på om noget slik er bedre end andet og på om alle chips er lige gode.

Fester:
På skolen har vi nogle traditionsrige fester i løbet af året. Julefest og sommerfest som de to store, hvor det er forældrene som står for det spise- og drikkelige indhold. Der har altid været tradition for en lækker menu med god og lødig mad, og de søde og sjove spiseindslag har oftest været hjemme­bag og popcorn. I mange år har der været økosodavand i baren. Især for forældrene:
En formuleret fælles holdning til de søde indslag på skolen har været efterlyst mange gange. Vi håber, at vi med dette oplæg kommer dette ønske i møde.

 

For at intentionerne kan blive virkelige, er det en forudsætning, at vi gør, som vi har beskrevet ovenfor. En anden ligeså vigtig forudsætning er, at I forældre bakker op om det vi gør på skolen. Det kan I blandt andet gøre ved:

·          At sørge for at jeres barn har en god madpakke med hver dag, gerne med en ekstra mad til formiddag eller eftermiddag.

·          At spørge dem om de husker at drikke når de spiser. Rigtig mange af børnene på skolen glemmer at drikke i løbet af dagen.

·          At snakke med jeres barn om at slik er dejligt i munden, men ikke i kroppen, og at det derfor er noget man spiser engang imellem, når det skal være særligt.

·          At sørge for at det slik der bliver delt ud til fødselsdage, er uden farve- og tilsætningsstoffer og kun lidt til hver.


Vi håber at vi med dette oplæg, har skabt mere klarhed omkring holdningen til slik og anden snacks, på Østerbro Lilleskole.

 

Sygefraværspolitik på Østerbro Lilleskole

1. Formål og forudsætninger

Sygefraværspolitikken bygger på åbenhed, tillid, ærlighed og en aktiv indsats fra alle parters side. På denne måde skabes de bedste betingelser for at nå målet med sygefraværspolitikken.

En åben dialog mellem leder og medarbejder er grundstenen i sygefraværspolitikken både ved kortere og længerevarende sygdomsperioder. Sygefraværspolitikken omfatter alle ansatte på Østerbro Lilleskole

Nøgleordene er interesse, omsorg og konsekvens.

Sygefraværspolitikken har det formål, at medarbejderen bevarer kontakten til Østerbro Lilleskole og sikrer en hurtig tilbagevenden efter endt sygdom.

Det er vigtigt, at der er afsat den fornødne tid til dialogen, og at den foregår uforstyrret.

Skyldes sygefraværet arbejdsmiljøet, inddrages Sikkerhedsorganisationen og repræsentanterne orienteres.

2. Nøglepersoner

Sygefraværspolitikken tager udgangspunkt i den enkelte medarbejder og dennes situation, da medarbejderen er den vigtigste person i sygefraværspolitikken. Skoleleder, TR og SR spiller en vigtig rolle.

Alle har et ansvar for dialogen, ledelsen har dog et særligt ansvar for at finde løsninger, og medarbejderen tager medansvar for de beslutninger og løsningsmuligheder, man finder frem til. Skoleleder er sparringspartner for den enkelte medarbejder og er samtidig en aktiv medspiller i fraværsprocessen. Skoleleder sikrer i samarbejde med TR at indgåede aftaler overholdes.

3. Procedure ved sygemelding:

·         Sygemelding sker pr. telefon senest kl. 07.00 på første fraværsdag

·         Skoleleder kontakter medarbejderen på 5. fraværsdag hvis fraværet fortsætter, for at få en status på sygeperioden og udsigterne for tilbagevenden til arbejdet. Det aftales individuelt, hvordan kontakten skal forløbe fremover, hvis sygefraværet fortsætter. Skoleleder kan tilbyde en dialogsamtale for at afdække behovet for hjælp og finde løsninger

·         Skoleleder kan ved kortvarig, gentagende eller længerevarende sygdom indkalde den sygemeldte med henblik på en mulighedserklæring.

4. Dialogmødet

Senest når medarbejderen har en sammenhængende sygeperiode på mere end 6 arbejdsdage eller når medarbejderen har opnået 3 sygeperioder inden for 1 måned, skal der være et dialogmøde (en sygeperiode kan bestå af kun en dag). Tidspunkt for afholdelse af dialogmødet er umiddelbart efter tilbagevenden, efter længerevarende sygdom eller efter 3. sygeperiode. Skoleleder kan efter vurdering indkalde til et dialogmøde, før ovennævnte præmisser er opfyldt.   

Dialogmødets formål er at finde årsagerne til fraværet og løse eventuelle problemer, så medarbejderen hurtigst muligt vender tilbage til arbejdet. Udover at medarbejderen og skoleleder deltager i dialogmødet kan TR/SR deltage, hvis medarbejder ønsker det.

Der udarbejdes en handlingsplan mellem skole og medarbejder, der udfyldes et skema om arbejdsfastholdelse. I perioden efter dialogmødet er det skoleleder, som har ansvaret for – sammen med medarbejderen – at holde fast i de beslutninger, som er blevet aftalt på mødet.

På dialogmødet kan aftales, om mødet skal følges op senere.

Der laves referat af dialogmøder.

5. Rundbordssamtalen

Enten ved længere tids fravær, eller ved personlige eller arbejdsmæssige problemstillinger, kan der etableres en rundbordssamtale. Det vil være i situationer med behov for at blive afklaret på om medarbejderen kan vende tilbage til arbejdspladsen eller for at planlægge det fremtidige forløb.

Rundbordssamtalen bliver som oftest afholdt efter dialogmødet, hvor mødet planlægges.

Formålet med rundbordssamtalen er, at skabe en løsning på de problemstillinger, som rejses i dialogmødet sammen med eksterne partnere for at finde en langtidsholdbar løsning for både medarbejder og skole

Udover deltagerne fra dialogmødet, kan mødet udvides med eks. medarbejderens læge, sygedagpengesagsbehandler fra bopælskommune, ægtefælle og andre. Medarbejderen skal være enig i hvem der inviteres, da det er et tilbud.

Ved rundbordssamtalen tages der udgangspunkt i medarbejderens fortælling omkring sin helbredsproblematik og der findes frem til løsninger, med tilpasning af medarbejderens nuværende job, for omplacering, offentlig bevilling af særlige arbejdsredskaber, sociale foranstaltninger såsom revalidering, personlig hjælper, fleksjob og andet.

Hvis rundbordssamtalen skal kunne opfattes som en ”opfølgningssamtale” mellem medarbejderen og kommunen i henhold til sygedagpengeloven, er det en forudsætning, at medarbejderen godkender, at skolen deltager i den lovpligtige opfølgningssamtale med kommunen

Der laves Referat af Rundbordssamtalen

6. Afsked

I forbindelse med sygefraværspolitikken kan skolen afskedige medarbejderen efter gældende regler og overenskomster, hvis

  • Medarbejderen ikke ønsker at indgå i en dialog med skolen om løsningsmuligheder
  • Medarbejderen ikke overholder indgåede aftaler
  • Fraværet fortsætter uændret, og at der ingen særlig grund er hertil eller
  • Der ikke kan findes en holdbar langtidsløsning for både medarbejderen og skole

 

Rygepolitik på Østerbro Lilleskole

Bestyrelsen har besluttet at der fra og med d.1.1.2007 ikke må ryges på Østerbro Lilleskole.

Det betyder, at hvis der er forældre, personale, gæster eller andre, som har behov for at ryge, så skal det foregå uden for skolens areal fx i Sionsgade.

Det er ikke bare i skolens og SFOens og klubbens almindelige åbningstid, der ikke må ryges – det gælder på alle tider. Det vil sige, at der ikke må ryges i forbindelse med forældremøder om aftenen eller i weekenden, hvis en forælder har lånt skolen til et privat arrangement.

 
 
Sorgpolitik på Østerbro Lilleskole
 
Østerbro Lilleskoles sorgpolitik og plan er blevet til på baggrund af skolens værdier og holdninger. Vores sorgpolitik tager altid udgangspunkt i en individuel vurdering, som udmønter sig i en handleplan i den aktuelle situation. 
 
Planen indeholder fordelingen af opgaverne og tidsforløbet for bl.a. ledelsen, teamene/SFO/klub, kontakten til forældrene og tillidsrepræsentanter, hvis det drejer sig om en ansat.
 
Når en af skolens ansatte erfarer en begivenhed omtalt i denne plan, kontaktes først skolens leder. Først derefter kan der tages stilling til, hvad der skal ske. Forældre og andre personer skal ligeledes som det første skridt henvises til skolelederen.
 
Sorgplanen er et fælles redskab, som alle ansatte skal kende og være ansvarlig overfor. Et redskab til hvordan man reagerer hensigtsmæssigt fra skolens side i forbindelse med familiemæssige begivenheder, der kræver særlig stillingtagen.
 
Derfor skal:
Barnet og de pårørende tages med på råd.
Der skal laves aftaler om information til klassekammerater/kolleger.
Der skal aftales opfølgning / evaluering.
 
Sorgpolitikken omhandler følgende syv situationer:
  • Ved en elevs død
  • Ved dødsfald i elevs nærmeste familie
  • Ved kriser, alvorlig sygdom og andre alvorlige begivenheder
  • Ved alvorlig ulykke på ture, lejrskole/koloni
  • Ved en personales død
  • Hvis personale mister nærtstående slægtning
  • Ved dødsfald i ferier
 
Ved en elevs død
 
Når skolen mister en elev, orienteres skolelederen og personalet. Skolelederen orienterer den samlede personalegruppe og aftaler planer for et videre forløb. Dette sker inden nogen elever underrettes om det skete. Skolelederen underretter også personale, som ikke er til stede på skolen.
 
  • Klasselæreren kontakter elevens familie for bl.a. at aftale hvilke informationer der skal videregives til andre elever og deres hjem
  • Klasselæreren sørger for at alle hjem bliver informeret hurtigst muligt
  • Alle elever mødes i klasserne. I den klasse hvor eleven har gået er ledelsen til stede. Eleverne orienteres om det hændte.
  • Alle mødes/samles kl. 9:30 til et minuts stilhed og en sang
  • Blomster og evt. tegninger fra klassekammeraterne leveres via klasselæreren til familien
 
På begravelsesdagen: 
  • Flaget vajer på halv
  • Klassekammerater deltager efter aftale med forældre. Hvis eleverne er små er det nødvendigt at forældrene deltager sammen med deres barn
  • Klassens lærere deltager
  • Skolen og klassen sender blomster og breve.

​​Efter begravelsen:

Det kan have stor betydning for klassen, at man efter begravelse får mulighed for at tale om oplevelsen. At man får mulighed for at udtrykke ord, tanker og følelser i forbindelse med det skete.

Materiale fra Børn Vilkår, Kræftens bekæmpelse og andet fag- og skønlitteratur kan være anvendelig i denne situation.

Skolesundhedsplejerske, skolepsykolog og præsten kan være vigtige ressourcepersoner i opfølgningsarbejdet. Det er vigtigt at klasselæreren får støtte og hjælp af kollegerne og at ledelsen tager initiativ til at teamet i perioden efter det skete samles og tales om, hvordan det går i klassen. I tilfælde, hvor lærere er til stede ved ulykker med dødelig udgang, skal ledelsen sørge for, at der efterfølgende tilbydes psykologhjælp.

I tilfælde af trafikuheld er det væsentligt, at politiet orienterer om det skete for at undgå eventuelle forestillinger.

Ved dødsfald i elevs nærmeste familie 

Den, der hører eller modtager besked om dødsfaldet, underretter skolelederen. Skolelederen underretter klasselæreren og det øvrige personale på det førstkommende frikvarter. Endvidere underrettes personale der ikke er til stede på skolen.

  • Klasselæreren kontakter elevens familie for bl.a. at aftale hvilke informationer der skal videregives til klassens andre elever og deres hjem. Der laves aftale med henblik på modtagelse af eleven.
  • Klasselæreren sørger for at alle hjem bliver informeret hurtigst muligt.
  • Eleven tilbydes enesamtale måske inden eleven kommer i skole som forberedelse på hvilke spørgsmål der kunne blive stillet fra kammeraterne.
  • Når eleven kommer tilbage til klassen gennemføres en fælles samtale med hele klassen. Der bør være to lærere til stede.
  • Klasselæreren aftaler med klassen, om der skal sendes blomster, breve eller andre hilsner til den berørte elev.

På begravelsesdagen

  • Hvis de pårørende er indforstået om deltagelse i begravelsen, aftaler klasselæreren med klassen og forældrene, hvem der deltager og hvordan.
  • Klassens lærere deltager.
  • Skolens ledelse sender blomster til begravelsen på Østerbro Lilleskoles vegne.

Tiden efter begravelsen Klasselæreren/teamet skal være opmærksom på:

  • at der jævnligt tales med eleven om hvordan det går
  • samtaler og situationer i klassen, hvor eleven kan føle sig berørt
  • at have jævnligt kontakt med hjemmet
  • elevers forskellige sorgreaktioner

Ved kriser, alvorlig sygdom og andre alvorlige begivenheder 

Hvis en elev oplever en krise i forbindelse med skilsmisse eller alvorlig sygdom er det vigtigt at skolen er opmærksom på elevens trivsel.

Den, der hører eller modtager besked, om skilsmisse eller alvorlig sygdom i elevens familie kontakter klasselærer/skoleleder.

  • Klasselæreren underretter det øvrige personale
  • Klasselæreren rådgiver og vejleder eleven om muligheder for hjælp
  • Klasselæreren sørger for løbende kontakt til hjemmet og melder tilbage i fornødent omfang

Ved alvorlig ulykke på ture, lejrskole/koloni

Hvis ulykken sker udenfor skole

Gør håndteringen af ulykken lettere via mobiltelefon.

Lærerens/pædagogens (L/P) håndtering af ulykken:

  • Skaden/ulykken begrænses og der tilkaldes hjælp (112)
  • L/P tager sig af den/de forulykkede elev(er), indtil hjælpen når frem
  • L/P skaffer sig overblik over situationen: Hvad er der sket? Hvem er involveret? Hvem er vidne til ulykken?
  • L/P underretter skolens ledelse så hurtigt som muligt
  • L/P tager sig af de øvrige elever – vær opmærksom på, om nogle af eleverne reagerer ved at gå i panik eller i chok.
  • L/P sørger for at bringe de øvrige elever tilbage til skolen
  • Hvis det er muligt tager en L/P med den/de forulykkede elever på hospitalet

Skolen håndtering af situationen:

  • Skolens ledelse underretter det/de berørte hjem
  • Skolens ledelse skaffer evt. hjælp til at få resterende elever bragt hjem til skolen
  • Skolens ledelse kontakter hospitalet for at få underretning om den/de forulykkede elever
  • Skolens ledelse sørger for at underrette hele personalegruppen

Skolen håndtering af situationen, efter at eleverne er tilbage på skolen:

  • Skolens ledelse sørger for, at en fra ledelsen samt en ekstra L/P står til rådighed, når L/P og elevgruppen vender tilbage til skolen
  • Skolen ledelse sørger for forplejning ved tilbagekomsten
  • Skolens ledelse og L/P sørger for, at eleverne holdes samlet, indtil de afhentes af forældre
  • Er der tale om en ulykke med dødelig udgang, træder handleplanen for dødsfald i kraft

Opfølgning:

  • Elever oplyses ærligt om det skete
  • Vær opmærksom på at reaktionsmønstre ikke er ens. Både elever og L/P, som har behov for det, skal tilbydes efterfølgende samtale
  • Ved skader, der fører til længere hospitalsophold, holder klasselæreren kontakt med hjemmet og sygehuset
  • Hvis en elev får varige mén efter ulykken, følges dette specielt op af klasselæreren med hensyn til genforening med klasse- og skolemiljøet

Hvis ulykken sker på skolen

Ved alvorlige ulykker:

  • Den/de lærere/pædagoger, der først er til stede, underretter kontoret og forsøger at holde de andre elever væk fra ulykkesstedet. Ledelsen/kontoret tilkalder derefter hjælp (112)
  • Ledelsen/kontoret sørger for, at en/flere andre personer kan hjælpe i situationen med hensyn til førstehjælp og normalisering
  • Skolen ledelse/kontoret kontakter det/de berørte hjem
  • Har den forulykkede elev søskende på skolen, tages der hånd om dem
  • Elevens klasse orienteres om ulykken
  • Skolens ledelse sørger for, at der medsendes en person fra personalet til hospitalet

Opfølgning:

  • Eleverne oplyses ærligt om det skete
  • Vær opmærksom på at reaktionsmønstre ikke er ens. Både elever og L/P, som har behov for det, skal tilbydes efterfølgende samtale
  • Ved skader, der fører til længere hospitalsophold, holder klasselæreren kontakt med hjemmet og sygehuset
  • Hvis en elev får varige mén efter ulykken, følges dette specielt op af klasselæreren med hensyn til genforening med klasse- og skolemiljøet

Ved et personales død

Skolelederen underretter hele personalegruppen om det skete. Dette sker ved, at medarbejderne samles i det førstkommende frikvarter. Ledelsen vil desuden underrette personale, som ikke er til stede på skolen.

  • Klasserne informeres i den efterfølgende timen af klasselæreren
  • Hvis en klasse har mistet sin klasselærer, overtager en teamlærer klassen for at give dem informationen. Kan dette ikke lade sig gøre overtager skolelederen.
  • Skolelederen skriver en meddelelse til samtlige elever på skolen om dødsfaldet.

Under samtalen/samværet med eleverne er det vigtigt at huske på:

  • at der tales åbent om konkret om det skete
  • at der skabes mulighed for, at eleverne kan tale om det, de tænker og føler

Alle mødes/samles dagen efter kl. 9:30 til en mindehøjtidelighed med 1 minuts stilhed og en sang.

Ledelsen drager omsorg for, at de pårørende inviteres til mindehøjtideligheden.

På begravelsesdagen

Skolelederen informerer personalet om begravelsen. Desuden spørger skolelederen de pårørende, om de ønsker at lade elever og kolleger deltage i begravelsen. Hvis de pårørende er indforstået med dette, sker følgende:

Klasselæreren informerer mundtligt den/de berørte klasser om muligheden for deltagelse i begravelsen

De enkelte klasser aftaler selv med deres lærere, hvordan den eventuelle deltagelse kan organiseres m.h.t. transport, blomster, ansvar, evt. forældredeltagelse m.v.

I de berørte klasser får eleverne en skriftlig meddelelse med hjem om deltagelse i begravelsen

Skolens ledelse sender blomster til begravelsen på Østerbro Lilleskoles vegne

Flaget vajer på halv

Skolen lukker i det omfang, det skønnes nødvendigt

Tiden efter begravelsen

  • Det er vigtigt med kollegial støtte og hjælp og vær opmærksom på forskellige sorgreaktioner. Hvis der opstår behov, vil der være mulighed for hjælp gennem Psykiatrifondens Erhvervsrådgivning.
  • Samtaler i klasserne, hvor man sætter ord på tanker og følelser. På de ældste klassetrin kan det være givende med samtaler i mindre grupper.

Hvis personale mister nærtstående slægtning

Hvis det er aftalt med en den ansatte, underretter skolelederen hele personalegruppen. Klasselærere underretter de klasser, der har læreren/pædagogen, om årsagen til fraværet. Der sendes en buket blomster til familien fra skolen. Det pågældende personale underrettes om skolens personalepolitiske indhold på dette område:

  • Dit arbejde vil blive passet forsvarligt, og vi informerer i det omfang, der er nødvendigt
  • Du har ledelsens fulde opbakning til at bruge den nødvendige tid til restitution
  • Du skal ikke tænke på skolen, før du føler dig parat igen, og du kan evt. starte på deltid
  • Du kan til enhver tid komme og få en snak om det, der berører dig
  • Du skal sige til, hvis du har brug for professionel hjælp. Skolen har kontakt til Psykologisk Rådgivning.

Tanken er, at man føler støtte i situationen og kommer godt tilbage på arbejdspladsen igen.

Ved dødsfald i ferier

I dette tilfælde orienteres et medlem af ledelsen eller skolens sekretær. Ledelsen aftaler indbydes det videre forløb for bl.a.:

  • Vise deltagelse og indhente oplysninger
  • Forhøre sig om begravelsen
  • Sørge for blomster
  • Evt. deltagelse i begravelsen

Første dag efter ferien informeres den samlede personalegruppe af skolelederen. Ledelsen vil desuden underrette personale der ikke er til stede på skolen. 

Aktuelle telefonnumre og kontakter:

Alarmcentral 112

Politi 112 / 114

Psykologisk Rådgivning - PPR

Socialcenter

Kirke og præst